Praktisk undervisning

Manøvrebane

Ved holdstart booker du kursusplads på manøvrebanen.

På manøvrebanen skal du lære om bilens forskellige betjeningsudstyr, og du skal her gennemgå nogle grundlæggende praktiske øvelser med bilen. Dette letter i væsentlig grad læringen af de senere øvelser i trafikken.

Under hele kurset, som varer 3 timer, kører du alene i bilen. De første minutter vil du dog blive vejledt af din kørelærer, som sidder ved siden af dig og hjælper dig tilrette. Herved sikres du en god og lærerig oplevelse.

Kørsel i trafikken

Når du har været på manøvrebane og har fået yderligere teori, vil din kørsel i trafikken blive påbegyndt.

Herefter vil undervisningen forme sig således, at du fremover skal ud at køre i trafikken efter hver gang du har været til teoriundervisning.

Din kørelærer vil sørge for, at du bliver ført sikkert gennem hele undervisningsforløbet og han/hun vil vejlede dig om det videre forløb. På denne måde kan du være sikker på, at der bliver taget hensyn til dit individuelle og behov.

Både i teori og praksis vil du gradvis blive ført fra en lettere til en sværere øvelse.

Den praktiske undervisning aftaler du fra gang til gang med din kørelærer i bilen.

Køreteknisk Anlæg

Så snart din kørelærer har indstillet dig til køreteknisk kursus (glatbane), gennemføres dette så tæt som muligt før din praktiske prøve. På glatbanekurset som varer 3 timer lærer du at betjene bilen under vanskelige kørselsforhold. Du får således øvelse i under kørsel på en glat vintervej at rette bilen op efter en voldsom udskridning. Formålet med dette kursus er at sætte dig i stand til under vanskelige vinterforhold at undgå livsfarlige udskridninger.

Under hele kurset, vil du køre alene i bilen, og du vil blive vejledt af din kørelærer over radioen. Herved sikres du en god og lærerig oplevelse.

Det køretekniske kursus indeholder forskellige bremse- og undvigemanøvrer samt opretning efter udskridning, på både ru og glat vej. Du vil også lære en sikker tilbagekørsel efter kørsel ud i rabatten m.m. Bremse-øvelserne vil blive gennemført med og uden ABS-bremsesystemet indkoblet.

Anbefalinger

Se flere anbefalinger