Bus

Skal du have kørekort til bus, og ikke har behov for en komplet chaufføruddannelse med bl.a. kvalifikationsbevis behøver du ikke at tage 6 - 8 fulde arbejdsuger ud af kalenderen for at erhverve dit store kørekort.

Kingostrafiksole er en af kun to køreskoler i Storkøbenhavn der tilbyder kørekort til bus, lastbil og vogntog. Vi kan give dig kørekort på en hurtig og smidig måde, i eller uden for normal arbejdstid.

Af persongrupper, der normalt ikke har behov for en komplet chauffør-uddannelse på 6 - 8 uger (224 lektioner), kan nævnes:

  • Personer der kører privat buskørsel
  • Busmekanikere
  • Mekaniker lærlinge
  • Synsmedarbejdere
  • Salgskonsulenter
  • Kørelærere

Skal du udvide dit buskørekort med kørekort til lastbil eller vogntog (lastbil med påhængsvogn), eller skal du generhverve dit store kørekort, har du heller ikke behov for et kvalifikationsbevis.

Lovpakke - bus 19995,-

Lovpakken til bus indeholder:

  • Ubegrænset teori og diastest (E-lærings licensen gælder 4 mdr.)
  • 14 kørelektioner på vej
  • 4 lektioner på glatbane (inkl. baneleje, billeje og forsikring)
Lovpakke - bus med påhæng 24995,-

Lovpakken til bus med påhængsvogn indeholder:

  • Ubegrænset teori og diastest (E-lærings licensen gælder 4 mdr.)
  • 6 kørelektioner på vej

EU-kvalifikationsbevis

Hvis du skal virke som buschauffør skal du have EU-kvalifikationsbevis med efteruddannelse hvert 5. år for at kunne få besæftigelse i transporterhvervet.

Skal du kun benytte dit lastbilkørekort lejlighedsvis behøver du derimod ikke en kvalifikationsuddannelse. Se undtagelserne nedenfor.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport

1.3 Undtagelser fra bekendtgørelsens anvendelsesområde (§ 4)

Førere af følgende køretøjer er undtaget fra kravet om kvalifikationsuddannelse:

1. Køretøjer, der ikke må køre mere end 45 km/t.

Der kan f.eks. være tale om kørsel med visse mobilkraner eller kørsel med visse former for særtransporter.

2. Forsvarets, redningsberedskabets og politiets køretøjer.

Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab, jf. LBK nr. 137 af 01/03/2004 (beredskabsloven).

3. Køretøjer under reparation m.v.

Undtagelsen omfatter f.eks. køretøjer, der prøvekøres med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er sat i drift.

4. Køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer.

Førere af køretøjer tilhørende private redningstjenester vil i visse tilfælde være undtaget fra kravet om kvalifikationsuddannelse, men vil i forbindelse med f.eks. autohjælp, hjælp i forbindelse med vandskader og lign. ikke være omfattet af undtagelsen.

5. Køretøjer, der benyttes til køretimer og til individuelle køretimer.

6. Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og varetransport i privat øjemed.

Førere af busser, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig kørsel, er ikke omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse, men er omfattet af nationale danske regler om rødt kvalifikationsbevis m.v. Se nærmere herom i afsnit 8.

7. Køretøjer, der bruges til at transportere materiel og udstyr, som føreren skal bruge til at udøve sit egentlige erhverv. Det er en betingelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet.

Eksempelvis vil en stilladsarbejder, der i forbindelse med sit arbejde i ringe omfang fører lastbilen med materiale og udstyr til opførelse af stilladset, ikke være omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse. Der er tale om en konkret vurdering, hvor omganget af beskæftigelsen som fører af bussen / lastbilen sammenholdes med den pågældendes øvrige beskæftigelse.

Anbefalinger

Se flere anbefalinger